FAQ - X Factor

Følg

Senest opdateret:


Hvor kan jeg downloade appen?
Du kan downloade appen både til iOS-enheder og til Android-enheder.

Min app virker ikke eller crasher ofte?
Prøv at slet X Factor app'en, slukke og genstarte din enhed og derefter installer X Factor app'en på ny.

Jeg kan ikke downloade appen?
For at downloade appen skal du anvende en enhed der som minimum kører Android v. 8.0 eller iOS v. 14.

Hvad kan man I appen?
Man kan quizze og gætte med på, hvad der sker i programmerne. Der er artikler om både deltagere og dommere, og så kan man se alle de fedeste billeder og videoer fra og bagom showet. I liveshows er det også muligt at stemme på deltagerne, og man kan dermed være med til at sende sine favoritter til finalen og i sidste ende også hvem der skal vinde!.

Hvorfor skal man oprette et TV 2 Login for at stemme?
For at få en så fair afstemning som overhovedet muligt, er vi nødt til at sikre at alle seere har adgang til lige mange stemmer. Ved at bruge TV 2 Login kan vi sikre, at enkelte brugere ikke får mulighed for at stemme flere gange end andre brugere, og TV 2 Login er dermed med til at skabe en mere lige konkurrence.

Jeg kan ikke oprette en bruger?
Man bør kunne oprette en bruger helt gratis, og hvis man ikke kan dette er det højst sansynligt fordi ens email allerede er brugt til en anden bruger (det kan være, at man har været oprettet i forbindelse med et PLAY-abonnement).
Hvis det slet ikke er muligt at oprette brugeren i X Factor app'en, så prøv at gå ind på tv2login.dk og opret et login dér, og derefter logge ind med denne bruger i X Factor appen.

Jeg kan ikke oprette en bruger, fordi der allerede eksisterer en bruger på min mail?
Hvis din email allerede er tilknyttet et TV 2 Login kan du ikke oprette et nyt login på samme email. Hvis du har glemt dit kodeord til dit TV 2 Login skal du klikke på "Glemt adgangskode?". Herefter sendes en mail til dig, hvori du kan nulstille dit kodeord. Når dit kodeord er nulstillet kan du logge ind i X Factor appen med de nye informationer.

Jeg kan ikke gennemføre oprettelsen af brugere fordi jeg ikke modtager min bekræftelsesmail?
Mailen bliver udsendt med det samme, men det kan tage noget tid førend din mailklient modtager eller fortæller dig at den har modtaget en mail. Hvis du anvender kendte mailtjenester som Gmail, Hotmail e.l. burde du modtage mailen inden for få minutter. Hvis du derimod bruger en anden klient eller en mail tilknyttet dit eget domæne kan der gå en del længere tid afhængigt af indstillingerne i denne mail.
Vi vil dog også anbefale dig at tjekke din Spam-mappe for at se, om mailen ligger der.

Linket til "bekræft oprettelse af TV 2 Login bruger" i mailen virker ikke?
Når du opretter dig i X Factor appen, sender vi en bekræftelsesmail til dig. Mailen afsendes med det samme, og hvis du ikke har modtaget mailen kan du prøve at kigge i dit spam-filter. Hvis du stadigvæk ikke har modtaget en mail, kan det skyldes at din mailklient endnu ikke har opdateret med sin mailserver. De allerstørste mailudbydere såsom fx Gmail eller Hotmail opdaterer meget hurtigt, men bruger du et eget hostet mailsetup (fx "kontakt@ditegetdomæne.dk") kan der gå op til 10 minutter afhængigt af dine indstillinger.

Når jeg forsøger at stemme får jeg beskeden om, at der er sendt en bekræftelsesmail, som jeg ikke har modtaget?
I dette tilfælde skal du prøve følgende:

  • Tryk på det røde ikon i højre hjørne, som viser en pil, der peger mod højre.
  • Dernæst skal du vælge at logge ud.
  • Når du er logget ud, så tryk på 'Log ind' igen og vælg her at trykke på 'Glemt adgangskode' i loginfeltet, som kommer frem.
  • Herefter vil du modtage en mail, hvori du skal lave en helt ny adgangskode.
  • Når du har lavet en ny adgangskode skal du gå tilbage til X Factor appen og logge ind med den nye kode, hvorefter du er klar til at stemme. 

Jeg har oprettet et nyt TV 2 login og bekræftet oprettelsen ved at klikke på linket i bekræftelsesmailen - men appen siger stadig, at jeg skal bekræfte oprettelsen ved at klikke på linket i mailen?

Hvis appen ikke har registreret, at du har bekræftet oprettelsen af et TV 2 Login ved at klikke på linket i den tilsendte bekræftelsesmail, så prøv at logge ud af appen og logge ind igen med det netop oprettede login.

Hvorfor skal man være 13 år for at oprette et TV 2 Login?
Det er et lovkrav, at vi hos TV 2 ikke må gemme persondata om børn under 13 år. Hvis du er under 13 år skal du altså bruge en af dine forældres – eller en anden voksens – oplysninger til at oprette dig

Hvorfor skal jeg give så mange informationer for at kunne stemme?
For at kunne stemme skal du oprette et TV 2 Login, således at vi kan sikre at alle brugere får lige mange stemmer. I forbindelse med oprettelsen af et TV 2 Login har vi brug for nogle informationer for at kunne identificere dig (såsom email) og for at sikre at du lever op til de gældende regler for persondata (dit fødselsår). Alle dine informationer behandles naturligvis helt fortroligt.

Hvorfor skal jeg angive mit fødselsår for at kunne stemme?
Det er et lovkrav, at vi hos TV 2 ikke må gemme persondata om børn under 13 år. Derfor spørger vi om dit fødselsår for at kunne verificere, at du er fyldt 13 år. Når først din bruger er oprettet, beholder vi kun informationen om dit fødselsår til brug for statistiske analyser.

Skal jeg have et TV 2 PLAY abonnement for at kunne stemme i X Factor?
Man skal ikke have et abonnement for at kunne stemme. Men man skal have et TV 2 Login. Et TV 2 Login er helt gratis, og du kan oprette et i X Factor-appen. Men har du allerede et TV 2 PLAY-abonnement, kan du blot nøjes med at bruge samme loginoplysninger i X Factor-appen.

Jeg har glemt mit kodeord
Hvis du har glemt dit kodeord til dit TV 2 Login skal du klikke på "Glemt adgangskode?". Herefter sendes en mail til dig, hvori du kan nulstille dit kodeord. Når dit kodeord er nulstillet kan du logge ind i X Factor appen med de nye login-informationer.

Jeg kan ikke logge ind med mit TV 2 brugernavn?
Desværre er det ikke muligt at logge ind med brugernavne i appen. Du skal i stedet bruge den e-mail du har tilknyttet din bruger. Hvis du er i tvivl om hvad din e-mail er, kan du logge ind på mit.tv2.dk med dit brugernavn og se din e-mail. Her kan du også skifte din e-mail, hvis den ikke er korrekt.

Hvor mange gange enheder kan jeg logge ind på med et TV 2 Login?
Du kan logge ind på tre enheder med hvert TV 2 Login. På den måde kan I – hvis I er børnefamilie e.l. tillade at flere kan stemme uden at I skal oprette et separat TV 2 Login til hver af børnene. 

Hvorfor kan jeg kun logge ind på tre forskellige enheder med mit TV 2 Login?
Med store afstemningsprogrammer som X Factor prøver vi at sikre en så fair afstemning som muligt. Det indebærer også at give alle seere lige gode muligheder for at stemme. Af den grund er vi nødt til at sætte et max på antallet af enheder man logge ind på og stemme i, således at enkelte brugere med adgange til mange enheder ikke får en stemmefordel over dem, som kun har få enheder. Husk, at er I flere voksne tilstede kan I godt oprette TV 2 Login's til hver af jer, og derigennem få adgang til hver jeres antal stemmer.

Jeg kan ikke logge ind, fordi jeg allerede har været logget ind med mit TV 2 login på 3 enheder?
I X Factor app'en er det kun muligt at logge ind i app'en med samme login på max 3 enheder. Ønsker du at logge ind på flere enheder, så skal du oprette et nyt login med en anden email-adresse. Dette gælder også, selvom du trykker på 'Log ud' på en af dine enheder.
Vær opmærksom på, at hvis du har haft X Factor app'en slettet og geninstalleret, så vil den ved en geninstallation tælle som en ny enhed.

Når jeg trykker "Glemt adgangskode" modtager jeg ikke en mail?
Når du trykker "Glemt adgangskode" og indtaster din email, sender vi en mail til, hvorfra du kan vælge en ny adgangskode. Mailen afsendes med det samme, og hvis du ikke har modtaget mailen kan du prøve at kigge i dit spam-filter. Hvis du stadigvæk ikke har modtaget en mail, kan det skyldes at din mailklient endnu ikke har opdateret med sin mailserver. De allerstørste mailudbydere såsom fx Gmail eller Hotmail opdaterer meget hurtigt, men bruger du et eget hostet mailsetup (fx "kontakt@ditegetdomæne.dk") kan der gå op til 10 minutter afhængigt af dine indstillinger.

Linket til "Glemt adgangskode" i den mail jeg modtager virker ikke?
Prøv at tryk på "Glemt adgangskode" igen, så du modtager en ny mail og forsøg nu derigennem - ellers kontakt vores Kundecenter.

Hvordan logger jeg ud af appen?
Man klikker på det lille ikon i øverste højre hjørne inde på stem-siden. 

Hvordan stemmer jeg?
Se guiden i vores artikel her på siden "Sådan stemmer du til live shows" eller i X Factor appen under menupunktet "Sådan stemmer du".

Hvor mange gange kan jeg stemme?
Man kan stemme ligeså mange gange, som der er deltagere i programmet – dog maksimalt én gang per deltager. Dvs. at er der 5 deltagere tilbage kan du stemme op til 5 gange, men kun én gang på hver af de 5 deltagere.

Hvorfor kan jeg ikke stemme flere gange på den samme deltager?
Man kan kun stemme på den samme deltager én gang, fordi vi ønsker at fokusere afstemningen på, hvorvidt en deltager skal gå videre eller ej. Ved at man kun kan stemme én gang per deltager kan man derfor heller ikke vægte fordelingen mellem deltagerne.

Hvor kan jeg se hvem jeg har stemt på?
Imens programmet sendes vil du kunne se hvem du har stemt på i X Factor appen. De(n) deltager(e) du har stemt på vil have et lille grønt flueben ikon ud for sig. Når programmet er slut nulstilles oversigten og derefter vil det altså ikke være muligt at se hvem du stemte på.

Kan man stemme fra udlandet?
Ja. Alle kan stemme med i appen så længe at man har et TV 2 Login. Det kan du oprette i appen eller på tv2login.dk.

Hvorfor koster det penge at stemme via SMS men er gratis via app?
Afstemninger via SMS koster penge for TV 2 at håndtere, og der er således udgifter forbundet ved hver SMS, vi modtager. Når det koster penge at stemme via SMS, er pengene derfor med til at dække udgifterne til at kunne afholde SMS-afstemninger både i ’X Factor’ og i andre programmer. Afstemninger i appen er derimod ikke forbundet med ekstra udgifter, og derfor er det gratis.

Kan man stemme både via SMS og App?
Ja, det kan man godt.
Det koster 5 kr. pr. SMS-stemme, og du kan gratis stemme i X Factor appen.
Læs mere om, hvordan du stemmer HER.

Drevet af Zendesk